Mini-Express – Dit nye transport alternativ

I Mini-Express er vi der for vores kunder, når de har brug for det. VI er et landsdækkende kurérfirma, som drives af folk med mange års erfaring inden for transportbranchen, og derfor har vi franchisetagere overalt i landet. Vi tager os af alle former for haste- og ekspres opgaver specielt for virksomheder, men også for private.

Vi sætter en dyd i at tilbyde hurtig ekspedition og udførelse for alle vores kunder, uanset hvilken opgave vi bliver stillet. Vores primære opgaver løser vi med små varebiler, men vi kan klare enhver forespørgsel lille som stor – og vi kan endda levere til hele Europa, hvis nødvendigt. Vores medarbejder følger din forsendelse fra dør til dør, og vi kan levere stort set alt – opsigelse af medarbejdere, dokumenter til underskrifter, reservedele der skal frem i en fart og meget, meget mere.

Kontakt os og bestil din levering

Når du har brug for at få transporteret din forsendelse hurtigt og effektivt, så tag fat i os i Mini-Express. Book din levering via vores booking-side, og så snart vi har bekræftet din opgave, så henter vi din forsendelse på adressen inden for 60 minutter. Du er altid velkommen til at ringe til os for et uforpligtende tilbud på større distribution eller leveringer.

Massedistribution og on-board transport med fly

Ud over ekspres levering af forsendelser har vi også erfaring inden for mange andre former for transport. Vi tilbyder også massedistribution over hele landet i løbet af kort tid, hvis kunden f.eks. har produkter, som skal præsenteres i flere byer på samme tid, eller hvis der ellers er brug for hurtig distribution. Ligeledes har vi stor erfaring med on-board transport af dokumenter og reservedele med fly.

Alle vores opgaver såvel internationale som nationale udføres i henhold til CMR-lovens bestemmelser. Bestemmelserne i CMR-loven begrænser vores ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af godset til SDR 8,33 pr. kg. bruttovægt, og for forsinkelse op til fragtbeløbet.